Bilag 2
TEKSTANMÆRKNINGER
Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10 -19. Til hovedkonto 10.10.13 Aktieindskud.
Nr. 2.
Landsstyret bemyndiges til, i medfør af landstingsforordning om KNI A/S og landstingsforordning om Royal Arctic Line A/S, at forhøje aktiekapitalen i KNI Udvikling A/S ved apportindskud af Grønlands Hjemmestyres aktier i KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S.
Landsstyret bemyndiges til at gennemføre en kapitalnedsættelse i KNI Pilersuisoq A/S gennem udlodning af selskabets beholdning af aktier og tilgodehavender i det datterselskab, der overtager driften af KNI Pilersuisoq A/S's rederivirksomhed.
Landsstyret bemyndiges til at kunne forhøje kapitalen i Royal Arctic Line A/S ved apportindskud af aktiver, som er tilknyttet aktiviteten med godsbefordring til bygderne. Aktiverne overdrages Grønlands Hjemmestyre mod frigørelse af gæld til Grønlands Hjemmestyre i det nævnte datterselskab til KNI Pilersuisoq A/S.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger - Aktivitetsområde 20 - 29.
Til formålskonto 20.90 Aktieselskaber.
Nr. 2.
Landsstyret bemyndiges til at kautionere for et lån til Royal Greenland A/S på 269 mio. kr. Kautionsforpligtelsen bortfalder over en 5 årig periode fra 1998 til 2002 i de enkelte år og med det beløb, som Royal Greenland A/S modtager i tilskud fra Grønlands Hjemmestyre til finansiering af alternative produktioner i forbindelse med kapacitetstilpasninger.
Nr. 3.
Landsstyret bemyndiges til at give det aktieselskab, der overtager KNI Pilersuisoq A/S's rederivirksomhed en trækningsret i Landskassen på højst 40 mio. kr. til dækning af selskabets behov for driftskapital. Anvendelse af trækningsretten forrentes med effektivt 9% p.a. Indestående forrentes med effektivt 6% p.a. Rente af henholdsvis træk eller indestående beregnes og tilskrives kvartalsvis.
Til hovedkonto 20.90.25 Grønlands Værfter driftskredit.
Følgende tekstanmærkning
Landsstyret bemyndiges til at give Grønlands Værfter en trækningsret i landskassen på 70 mio. kr. til dækning af virksomhedens behov for driftskapital. Anvendelse, af trækningsretten forrentes med effektivt 9% p.a. Indestående forrentes med effektivt 6% p.a. Rente af henholdsvis træk eller indestående beregnes og tilskrives kvartalsvis.
foreslås ændres til
Landsstyret bemyndiges til at give Grønlands Værfter en trækningsret i Landskassen på 35.734.000 kr. til dækning af virksomhedens behov for driftskapital. Anvendelse af trækningsretten f or rentes med effektivt 9% p. a. Indestående forrentes med effektivt 6% p.a. Rente af henholdsvis træk eller indestående beregnes og tilskrives kvartalsvis.
Til hovedkonto 24.11.14 Stempelafgift.
Landsstyret bemyndiges til at fritage for stempelafgift i forbindelse med ændring af KNI selskabernes forretningsgrundlag, herunder samling af visse opgaver under et KNI moderselskab og udskillelse af andre opgaver til datterselskaber under KNI selskaberne, til Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S m.v.
Landsstyremedlemmet for Kultur. Uddannelse og Kirke - Aktivitetsområde 40 - 49.
Til formålskonto 40.13 Uddannelsesstøtte.
Der foreslås følgende ændring:
Til Nr. 4.
Efter 3. underpunkt indsættes: 4) særlige omkostninger i forbindelse med elite idrætsudøvelse.
Til hovedkonto 40.12.23 PhD-studium.
Landsstyret bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud til PhD-studerende samt dækning afrejseudgifter.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Fangst og Landbrug - Aktivitetsområde 50 - 59.
Til hovedkonto 50.95.09 Great Greenland.
Landsstyret bemyndiges til at nedskrive Great Greenland/Grønlands Skindindhandlings gæld med 17.070.000 kr. over hjemmestyrets balancekonto, idet det skønnes, at Great Greenland/Grønlands Skindindhandling ikke vil være i stand til at indfri lånene. Beløbet svarer til summen af det beløb, som i forbindelse med aflæggelsen af Landskassens regnskab 1996 blev konverteret til langfristet udlån og restgælden på et tidligere langfristet udlån på 4.000.000 kr.
Landsstyremedlemmet for Erhverv. Trafik og Forsyning - Aktivitetsområde 70 - 79.
Til hovedkonto 70.12.11 Grønlands Værfter.
Landsstyret bemyndiges til at nedskrive Grønlands Værfters gæld primo 1997 til Landskassen med 34.266.000 kr. over hjemmestyrets balancekonto, idet det skønnes, at Grønlands Værfter ikke vil være i stand til at indfri lånet. Beløbet svarer til det beløb, som i forbindelse med aflæggelsen af Landskassens regnskab 1996 blev konverteret til langfristet udlån.
Til hovedkonto 70.12.30 Fond til investeringsstøtte til hotelerhvervet.
Landsstyret bemyndiges til at give tilsagn om støtte til hoteludbygning i 1998 for et beløb på 3 mio. kr.
Til aktivitetsområde 70 Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning.
Der foreslås følgende ændringer:
Til Nr. 1.
I anden linie tilføjes efter A/S: eller et dermed koncernforbundet selskab.Til Nr. 2.
I anden linie tilføjes efter Royal Arctic Line A/S: eller et dermed koncernforbundet selskab.Til Nr. 4.
I første afsnit 3. linie tilføjes efter ..... servicekontrakter med KNI Pilersuisoq A/S: eller et dermed koncernforbundet selskab, Tele Greenland A/S og Royal Arctic Line A/S eller et dermed koncernforbundet selskab.